Forløbet
Når du og dit barn indgår i et caseforløb med Olívy, bliver I fulgt tæt af vores sygeplejerske Amalie Grut Dahl i en aftalt periode. Du modtager Olívy baby care – diaper change-produkter, som du anvender på dit barn mens du holder os løbende opdateret om effekten. Under hele forløbet vil vores sygeplejerske være tilgængelig både telefonisk og på mail. Vi vil typisk bede dig om at afrapportere via e-mail efter hhv. en, to og tre uger efter opstart, men de konkrete rammer vil blive aftalt individuelt forud for forløbet.
Dit barn vil være relevant for et caseforløb, hvis det har udfordringer med:
Rødme og irritation i bleområdet (bleudslæt)
Rødme og irritation i hudfolder (f.eks. ved hals, lår, lyske, under arme)
Arp
Suttemund eller rødme rundt om munden
Tør, rød og irriteret hud på hele kroppen (atopisk hud/børneeksem)
Andre hudproblemer, som påvirker barnets generelle trivsel
Sådan tilmelder du dig et caseforløb hos Olívy
Send en en kort beskrivelse af dit barns hudproblematik samt billeder* af det/de udsatte områder på e-mail til agd@olivy.dk:
Hvor længe har problemet varet?
Hvilke produkter/hvilken behandling bruger du på barnet og med hvilken effekt?
Har barnet været tilset af en læge?
Medsend billeder* af det/de udsatte områder:
Vi har fuld forståelse for, at det kan være grænseoverskridende at sende billeder af barnets intime hudområder, og derfor bliver alle vores færdige cases anonymiseret. Vi anvender desuden kun billeder uden ansigt, eller hvor ansigtet er anonymiseret.
Det er vores sygeplejerske, der vurderer, om der er grundlag for at opstarte et caseforløb med dit barn. Du vil få besked inden for en uge fra vi har modtaget din henvendelse.
Anonymitet
Alle vores casepersoner fremstår anonymt i de færdige cases, og vi behandler alt det tilsendte materiale med fortrolighed.
Samtykke
**Ved at sende os billedmateriale giver du samtidig samtykke til, at vi må opbevare dine billeder til internt brug i en periode på op til 3 måneder med henblik på en vurdering af, om der er grundlag for at starte et forløb. Såfremt det besluttes, at der ikke er grundlag for at gå videre med et forløb, vil al billedmateriale blive slettet efter senest 3 måneder. Hvis vi indleder et forløb, vil vi bede om dit samtykke til fortsat at kunne anvende billedmaterialet til eksternt brug, f.eks. undervisning, salgstræning, oplysning og eventuel markedsføring alt efter karakteren af billedmaterialet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tidligere cases
Her kan du se eksempler på tidligere cases, vi har udarbejdet i samarbejde med vores casepersoner.
Klik her for at gå til det fulde casebibliotek.