Olívy er historien om, hvordan et naturligt hudplejeprodukt gik fra at være helt ukendt for danskerne til at blive en fast del af manges daglige hudplejerutine. Først som babyplejeprodukt ved bleskift og siden også som hudplejeprodukt til alle, der har brug for rens, pleje og beskyttelse af intime og sarte hudområder.

DET BEGYNDTE MED et farvel til røde BABYNUMSER

Det hele begyndte i 2015, da Olívy baby care – diaper change landede på de danske apotekerhylder. Olívy var med til at få danske forældre til at ændre vaner, når de skiftede ble på deres børn. I dag bliver Olívy baby care – diaper change anbefalet af sundhedsplejersker og jordemødre til brug ved hvert bleskift i stedet for vand, sæbe og vådservietter. Ved at rense, pleje og beskytte huden under bleen har det en forebyggende effekt på udslæt og røde numser.

FRA GAMMEL APOTEKEROPSKRIFT TIL NUTIDENS SUNDE Babypleje

Det var Maria og Cecilie Reumert Wagtmann, der fik idéen til at stifte Olívy. De to søstre har fransk familie, og inspireret af en mere end 100 år gammel fransk apotekeropskrift baseret på olivenolie og kalk, besluttede de at introducere deres eget babyplejeprodukt i Danmark. Opskriften er fornyet, så den lever op til nutidens høje krav til sund hudpleje. Designet er tilpasset danskernes sans for kvalitet og æstetik. Derfor kan danske babyer nu få glæde af metoden og slippe for rød numse.

ET NYT HUDPLEJEPRODUKT SER DAGENS LYS

Olívy er løbende blevet testet af bl.a. børnelæger, dermatologer, hospitaler og plejecentre til en række forskellige hudproblematikker og effekten har vist sig så god, at Olívy, på opfordring af eksperterne, er blevet udvidet med et nyt produkt, Olívy skin care – intim, til store børn, voksne og ældre.

Olívy skin care - intim er til alle, der har brug for daglig rens, pleje og beskyttelse af intime og sarte hudområder. Læs mere om Olívy skin care – intim her.

OLÍVY ER NOGET SÆRLIGT

Dét, der gør Olívy til noget helt særligt, er den unikke formel af ekstra jomfruolivenolie fra første koldpresning og en mild kalkopløsning. Selvom opskriften lyder simpel, har det taget flere årtier at udvikle en sammensætning af naturlige ingredienser, som er så effektiv til rens, pleje og beskyttelse af huden.

I både Olívy baby care og Olívy skin care er hovedingrediensen olivenolien, som blødgør og tilfører huden vigtige naturlige fedtstoffer, mens kalken virker lindrende og syreneutraliserende. Olívy renser effektivt som en sæbe og opretholder hudens normale pH-værdi. Det efterlader en åndbar hinde, som styrker barrierefunktionen og beskytter huden.

Alle produkter fra Olívy er fri for parfume og farvestoffer, og 99 % af ingredienserne er af naturlig oprindelse. Olívy er allergimærket af AllergyCertified. Det er din garanti for hudvenlige produkter, som du trygt kan bruge på selv den sarteste hud.

Fremstillingen foregår under moderne forhold, sikkerhedskrav og kvalitetskontrol hos en anerkendt europæisk medicinalvirksomhed.